Den kulturradikale regering vil nu indføre kønsneutrale ægteskaber. Der er meget fokus på kirkeministerens rolle og spørgsmålet om kirkelig vielse af homoseksuelle par.
Jeg synes nok, at spørgsmålet om ændring af ægteskabslovgivningen er mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere.

Der er ingen eller meget få juridiske eller økonomiske grunde til at ændre den nuværende lovgivning, hvis man ønsker at give homoseksuelle samme rettigheder som ægtefolk. Det har de i vid udstrækning allerede som registrerede partnere. Det er altså ikke fordi de mangler den juridiske beskyttelse, når det gælder familie- og arveretten.

Den eneste rationelle begrundelse for at ændre ægteskabslovgivningen er, at man vil ændre sproget. Man vil have, at homoseksuelle par skal kaldes ægtefolk. Dermed er det rent sprogligt ikke begrebet homoseksualitet eller homoseksuelle par, man ændrer på. Det er ægteskabsbegrebet, man ændrer og underminerer.

Det hævdes, at dette sker for at ligestille homoseksuelle par med ægtefolk.

Tankegangen bag kan dog kun være, at man betragter ægteskabet som en social konstruktion, som man kan ændre efter behov. Ægteskabet og familien er i denne optik et produkt af samfundet og ikke en forudsætning for samfundet. Samfundets rolle bliver ikke blot at fastlægge de økonomiske og juridiske rammer for ægteskabet. Samfundet bliver i stedet skaberen af ægteskabet, som også kan ændre grundlæggende på ægteskabet.

Det bygger på tankegangen om, at der ikke er nogen naturlig lov eller naturlig orden – og at ægteskabet i hvert tilfælde ikke er en del af denne. Inden for retsfilosofien kender man denne filosofi som retspositivismen. Men det er i realiteten blot et andet ord for socialkonstruktivisme på rettens område. De kulturradikale har længe været tilhængere af dette grundsyn på virkeligheden og på retten.

Den logiske og den reelle forudsætning for at ændre ægteskabet til kønsneutralt er altså, at ægteskabet blot er et produkt af samfundet, som samfundet kan gøre med, hvad det vil. Men hvorfor er det så så vigtigt, at kalde homoseksuelle for ægtefolk, hvis ægteskabet blot er en social konstruktion? Der er ingen logisk forklaring på, hvordan det skulle gavne homoseksuelle at blive kaldt ægtefolk, hvis ægteskabet alligevel blot er en social konstruktion. Hvis man ville føre den kulturradikale og socialkonstruktivistiske tankegang ud i sin konsekvens, måtte man netop kritisere en sådan ændring, fordi den forudsætter, at et ægteskab er bedre end et partnerskab og netop måler de homoseksuelle efter ægteskabet.

Det kan altså ikke være for de homoseksuelles skyld, denne ændring sker. Medmindre det sker af modsatrettede motiver, fordi både regering og homoseksuelle alligevel har en fornemmelse af naturens orden og at det naturlige er ægteskabet mellem mand og kvinde, som man derfor forsøger at få homoseksuelle par legitimeret ved at sidestille med sprogligt også. Men dermed er kravet om sidestilling også en indrømmelse af det, man benægter.

Det eneste andet mulige motiv, jeg kan se, er at dette slet ikke handler om de homoseksuelle. Det handler i langt højere grad om et angreb på ægteskabet og den naturlige lov. Det handler om at undertrykke den naturlige lov og om at tvinge en tankeændring igennem. Det handler om, at det ikke er nok, at de kulturradikale retspositivister og socialkonstruktivister opfatter ægteskabet som en ren social konstruktion, som kan ændres efter behov. Denne opfattelse er der god mulighed for at have og praktisere med den nuværende retstilstand, som sidestiller homoseksuelle partnerskaber med ægtefolk.

Der sker ingen forbedring af homoseksuelles forhold ved den kommende lovændring. De eneste, der reelt mærker en forskel, er dem, for hvem begrebet ægteskab ikke er en social konstruktion, men en naturlig ordning. Derfor kan en lovændring logisk set også kun sigte mod disse.

Nej, motivet kan kun være, at alle andre med lovens hånd skal opdrages til at tro og mene det samme som de kulturradikale. Der er reelt ikke anden forklaring.

Den formodentlig kommende ændring af ægtskabslovgivningen er ikke et spørgsmål om ligestilling. Det et et spørgsmål om kulturradikal indoktrinering. Det er ikke et spørgsmål om frihed for homoseksuelle. Det er et spørgsmål om indskrænkning af friheden for alle dem, der tror på en naturlig lov og moral. Den naturlige lov og moral er en forudsætning for tanken om menneskerettigheder.

Derfor er mænds og kvinders ret til ægteskab også en del af den europæiske menneskerettighedskonvention, jvf. artikel 12: Ret til at indgå ægteskab. Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, der giver regler om udøvelsen af denne ret. Denne artikel var ubestridt ment om det naturlige(af nogen kaldt det traditionelle) ægteskab mellem mand og kvinde. Ellers ville alle tilsluttede jo have indført kønsneutrale ægteskaber.

Når menneskerettighedserklæringen medtager retten til ægteskab som en menneskerettighed, så har den dermed også sagt, at denne ordning er fundamental og at staten ikke efter forgodtbefindende kan ændre den.

Når der ikke længere er nogen naturlig lov og moral, så er staten almægtig og hævet over kritik. Når familien blot bliver en social konstruktion, så tilhører ethvert menneske dybest set staten, som dermed breder sin magt til alle livsområder. Det har man set resultaterne af i sovjetiske koncentrationslejre og de røde khmerers regime i Cambodja. Når moral blot er en social konstruktion og staten ikke er forpligtet på naturlige rettigheder, er magt lig med ret og staten er totalitær.

Dette indlæg blev skrevet den lørdag, december 17th, 2011 kl. 20:14 og er gemt under Frihedsrettigheder, homoseksualitet, naturlig lov. Du kan følge svar tille indlægget via RSS-feedet. Der er lukket for både kommentarer og pings.